I bygninger med flere bolig- og erhvervsenheder, der forsynes med fjernvarme, og hvor der afregnes for varmen med fjernvarmeselskabet for hele bygningen, skal bygningens ejer fordele udgiften for rumvarme og varmt vand imellem slutbrugerne, altså de enkelte bolig- og erhvervsenheder. For bygninger opført før 2016, sker dette oftest på grundlag af fordelingsmålere, som placeres på de enkelte radiatorer.
Nemmere og mere ensartet adgang til data fra fordelingsmålere
I regi af dataudviklingsgruppen for varme under FDP er der udarbejdet et forslag om sikring af nemmere og mere ensartet adgang til data fra disse målere. Dette forslag går ud på udvikling af en datamodel for disse data, som kan danne grundlag for hvordan data om og fra fordelingsmålere kan deles mellem følgende tre parter:
- målerfirmaer, der på vegne af bygningsejeren installerer og aflæser fordelingsmålere
- bygningsejeren, der er ansvarlige for fordeling af omkostningerne for rumvarme og varmt vand på slutbrugere
- serviceleverandører eller forsyningsselskaber, der leverer ydelser til bygningsejere på grundlag af data fra fordelingsmålere.
Invitation til kommentering
Den udviklede datamodel udsendes hermed til høring hos interesserede parter.
Formålet med høringen er at indsamle kommentarer fra potentielle brugere af modellen om:
- anvendelsen af datamodellen, herunder om forslaget om udvikling af datamodel lever op til formålet, nemlig sikring af nemmere og mere ensartet adgang til data
- brugernes vurdering af potentielle gevinster og omkostninger ved forslaget
- brugernes vurdering af dataindhold og datastrukturen af datamodellen.
De indkomne kommentarer vil indgå i det videre arbejde med forslaget, herunder revision af datamodellen.
Kommentarer til datamodellen bedes indsendt til Energistyrelsen, re@ens.dk, senest fredag den 20. november 2026.
Der henvises til bilag 1, 2 og 3, der indeholder en beskrivelse af datamodellen.
- Bilag 1: "Data i Datamodel” indeholder en oplistning af de data, som indgår i datamodellen.
- Bilag 2: "Objekttypekatalog for FordelingsmålerData”. PDF-fil, som indeholder beskrivelse af den logiske datastruktur i modellen
- Bilag 3: Udgøres af en zip-fil, der indeholder objekttypekataloget for datamodellen i html-format. For at åbne kataloget, skal filen først udpakkes, hvorefter man skal klikke på ”index.html”.
Det bemærkes, at der på et senere tidspunkt vil blive sendt forslag til retningslinjer for API’er, der foreslås lagt til grundlag for deling af data fra fordelingsmålere.
Baggrunden for forslaget
Det vurderes, at der er ca. 2,5-3 mio. fordelingsmålere i alt i Danmark, som benyttes til afregning af ca. 33% af det samlede fjernvarmeforbrug.
Data fra fordelingsmålerne benyttes primært til udarbejdelse af de lovpligtige fordelingsregnskaber for fordeling af omkostningerne til rumvarme og varmt vand på de enkelte bolig- og erhvervsenheder.
I de fleste tilfælde installeres og aflæses fordelingsmålerne af målerfirmaer på vegne af bygningsejerne. I forlængelse heraf udarbejder målerfirmaerne også fordelingsregnskabet for fordelingen af omkostningen til rumvarme og varmt vand. Derudover har målerfirmaerne i mange tilfælde også indgået aftale med bygningsejeren om at give slutbrugerne de lovpligtige oplysninger om deres varmeforbrug.
Fordelingsmålerne skal være fjernaflæselige fra 2027, hvilket giver mulighed for indsamling af data om anvendelsen af de enkelte radiatorer med korte tidsintervaller. Disse data kan anvendes til fremme af energieffektivisering af bygninger, herunder:
- identifikation af muligheder for forbedring af klimaskærmen,
- fejlfinding og optimering af varmecentral og varmefordelingssystemet
- oplysning af brugere om deres varmeforbrug og hensigtsmæssig brug af varmefordelingssystemet.
Anvendelsen af data til disse formål hæmmes imidlertid af, at fremskaffelsen af data er besværlig, fordi data ligger hos de målerfirmaer, der har installeret og aflæser målerne, i forskellige formater. Derudover er der ikke er en standard for hvilke data, der skal deles og hvordan datadeling skal foregå. Det betyder, at disse forhold skal fastlægges konkret i de enkelte tilfælde, hvor bygningsejeren anmoder om at få adgang til data. Det betyder også, at servicefirmaer, der markedsfører ydelser, der baseres på data fra fordelingsmålere, skal tilpasse deres løsninger til den konkrete opgave afhængig af hvordan data fremskaffes og formatet for data.
Forslag om nemmere og mere ensartet adgang til data.
Forslaget til nemmere og mere ensartet adgang til data fra fordelingsmålere er skitseret på figur 1.
Figur 1: Anvendelse af datamodel for data fra fordelingsmålere
Formålet med datamodellen er at udgøre et fælles grundlag for deling af data fra og om fordelingsmålere.
· De bygningsansvarlige, der er ansvarlige for udarbejdelse af fordelingsregnskaber, kan henvise til datamodellen ved bestilling af detaljerede data fra målerfirmaerne, der har installeret og aflæser fordelingsmålerne.
· Målerfirmaerne kan udvikle én løsning til deling af data med de bygningsansvarlige, hvilket giver en besparelse i forhold til at aftale hvorledes dataleveringen skal foregå i de enkelte situationer.
· Servicefirmaer eller forsyningsselskaber, der leverer ydelser vedrørende energieffektivisering baseret på data fra fordelingsmålere, kan tilpasse deres løsninger efter datamodellen, hvilket betyder, at løsninger kan anvendes uden tilpasning for alle bygningsejere, der modtager data efter datamodellens specifikationer.
Gevinsterne ved datamodellen vurderes at være:
- den nemmere adgang til data reducerer transaktionsomkostningerne ved brug af løsninger til fremme energieffektivisering baseret på data fra fordelingsmålere. Det betyder en øget anvendelse af disse løsninger, og dermed også fremme af energieffektivisering
- adgangen til data skaber grundlag for udvikling af nye løsninger til fremme af energieffektivisering
- adgangen til data giver de bygningsansvarlige mulighed for opdeling af opgaver vedrørende udarbejdelse af fordelingsregnskaber og oplysning af slutbrugere på flere parter, og dermed også for konkurrenceudsættelse af opgaverne.
Det indgår i forslaget, at anvendelsen af datamodellen ved datadeling er frivillig, og at omkostningen ved levering af data efter modellens specifikationer afholdes af den bygningsansvarlige. Det betyder, at den bygningsansvarlige må vurdere om gevinsten ved adgangen til data står mål med meromkostningerne hertil.